Til Kollegiekontoret

 

Fællesrummet kan bruges både til private arrangementer og fælles aktiviteter. Enhver er ansvarlig for at rydde op efter sig selv og behandle tingene ordentligt.

Vi er, som kollegium, privilegeret at have mange fine ting i vores fællesrum. Disse ting skal selvfølgelig bruges, men pas godt på dem, så de holder længst muligt. Er man i tvivl om, hvordan man betjener multimedieudstyret, så spørg hellere en anden beboer om hjælp, end at risikere at ødelægge udstyret. Det gælder specielt projektoren. Der er ophængt vejledninger til brug i fællesrummet, følg altid disse! Kollegiets spillekonsol kan både sættes til tv og til storskærm. Spillekonsollen og tilhørende spil er i et aflåst skab. Nøglen til denne kan lånes ved henvendelse til enten den fællesrumsansvarlige eller et medlem af bestyrelsen. Vedr. bordfoldboldbordet er det vigtigt at man bruger håndtagene under enderne hvis man flytter på det. Man må ikke bruger stængerne, da de så bliver bøjede.

Har man gode ideer til nye ting til fællesrummet, som kollegiet kan have gavn af, kan bestyrelsen, via beboerkontoen, bevillige penge hertil.

Det er til hverdag og i forbindelse med fællesarrangementer ikke tilladt at ryge i fællesrummet.

Leje af fællesrummet

Leje af fællesrum:

Leje af fællesrummet forgår ved henvendelse til den fællesrumsansvarlige. Se opslag på tavlerne. Lejer man fællesrummet til private arrangementer, låner man en nøgle til køkkenet. Heri forefindes service, samt alt nødvendigt køkkenudstyr. Desuden udleveres nøglen til den ekstra lås på døren. Lejeren af fællesrummet bestemmer om der må ryges i forbindelse med festen, men det anbefales ikke at give lov hertil!

Nedenstående reglement gælder for leje af fællesrummet. Overholdes disse forhold ikke kan der gives advarsler og karantæner. Ligeledes kan bestyrelsen lukke for fester. Er beboere generet af fester, herunder musik og larm opfordres man til at bede vedkommende om at dæmpe sig eller kontakte bestyrelsen.

  1. Der kan maksimalt afholdes en fest om ugen. Festdagene er enten fredag eller lørdag, dog er det muligt at holde fest op til en helligdag. I november måned er det muligt, i to af weekenderne at afholde fest både fredag og lørdag. I sommerferieperioden er det tilladt at holde flere fester per uge (Ved punkt 10 er afleveringstidspunktet da kl. 12.00).
  2. Kun kollegiets beboere kan låne fællesrummet til fester. Det er op til den enkelte festarrangør at afgøre, om kollegiets øvrige beboere er velkomne. Som følge heraf er det ikke muligt for de andre beboere at bruge fællesrummet når der holdes fest.
  3. Reservation af fællesrummet foretages ved henvendelse til den fællesrumsansvarlige, som noterer det i kalenderen, der hænger på opslagstavlen ved trappen ned til fællesrummet. Man må ikke selv skrive sig på kalenderen. Man kan kun reservere en dato, hvis man er sikker på at man skal holde fest pågældende dag. Bliver man alligevel forhindret, eks. ved sygdom, skal hurtigst muligt kontakte den fællesrumsansvarlige, så man ikke blokerer weekenden for andre beboere. Festen skal således være afholdt, før en ny dato kan reserveres.
  4. I ugen op til festen, indbetales et depositum på 330 kr. til udlejeren af fællesrummet. Dagen efter festen foretages et eftersyn, hvorefter depositummet tilbagebetales. Eventuelle skader forvoldt af låneren fratrækkes depositum. Der fratrækkes 30 kr. til almindelig vedligehold.
  5. Ved enhver form for uenighed i forbindelse med eftersyn af fællesrummet inddrages kollegiets inspektør.
  6. Det maksimale antal festdeltagere er 25 ikke-beboere. Bestyrelsen kan give dispensation herfor.
  7. Senest kl. 02.00 skal der slukkes for musikken og festdeltagerne skal afholde sig fra støjende adfærd.
  8. I månederne juni og januar kan der ikke afholdes fester, og i maj og december skal musikken slukkes ved midnat (eksamensmånederne).
  9. Man har som lejer af fællesrummet ret til at låse døren med den ekstra lås, så kun lejeren har adgang, fra kl. 12.00 den dag man har lejet fællesrummet, således at man ugeneret fra dette tidspunkt af, kan efterlade mad og andre festartikler i fællesrummet.
  10. Fællesrummet – herunder toilet og gangareal – skal afleveres i rengjort stand, senest kl. 15.00 den følgende dag. Når man afleverer nøglerne igen, bedes man gøre opmærksom på, hvis der trænger til at blive vasket klude, indkøbt rengøringsmidler eller andre ting som køkkenet trænger til.
  11. Fester skal begrænses til selve fællesrummet, dvs. at man ikke opholder sig i trappeopgangen og afstår fra larmende adfærd udendørs, eks. når man er ude for at ryge. Døren skal så vidt muligt holdes lukket under fester pga. støjgener.